torsdag den 3. april 2014

Vuggestuestart

Vigga startede i vuggestue i tirsdags og det går bare SÅ godt. Hun nyder virkelig at være sammen med de andre børn, hvilket jeg var overbevist om at hun ville, og det er jo også derfor hun skulle afsted nu. Jeg har kun været med derovre en enkelt dag, da det er Ea som kører hende ind. Men jeg kan forstå at hun allerede har fået sig et par gode legekammerater derovre! :-) 

I går var hun der for første gang alene. Det var kun en halv time, men det var gået rigtig godt. Vi begik godt nok lidt en fejl. Vi forbereder altid Vigga på når hun skal passes. Vi taler om det og forklarer at vi snart er sammen igen. Men Ea og pædagogen havde aftalt at vi ikke skulle snakke om at Ea skulle gå, da det måske ville være for abstrakt for hende at forstå hvad det betyder at være "alene" i vuggestuen. Men vi skulle have snakket om det og forberedt hende på det. Hun blev nemlig forvirret og ikke just begejstret, da Ea skulle gå. Hun græd ikke men holdt fast i hende og sagde at hun ikke måtte gå. Derefter havde hun lige haft brug for at pædagogen bekræftede at mama kom tilbage, at hun passede på hende og så en lille krammer. Så var hun klar til sjov og ballade. Da Ea kom tilbage for at hente hende ville hun selvfølgelig ikke med hjem :-D

Men i går talte vi med hende om at mama ville aflevere hende i vuggestuen og så skulle hun blive der sammen med de andre børn og hendes pædagog. Det var hun helt indforstået med og der var intet i dag da hun blev afleveret. Hun skal være der 2 timer i dag og Ea er lige kørt over for at hente hende. Er spændt på hvordan det er gået :-)


3 kommentarer:

  1. Åh hvor dejligt at læse! Super fedt at I forklarer og sætter hende ind i tingene og hvad der skal ske - det tror jeg helt sikkert også er den rette vej!
    Håber at dagen i dag, har været rigtig dejlig for hende :)

    //Emilie
    http://gravidmedlupus.blogspot.dk/

    SvarSlet
  2. Ej det er da spændende med vuggestue start!
    Min skal også starte om et par måneder - og ville ønske jeg kunne forklare hende det, men hun er jo kun 9 måneder når hun starter, så det bliver lidt svære!
    Håber det er gået godt i dag :-)

    http://mamanam.dk

    SvarSlet
  3. Hold da fast, hvor er hun sej. Tror, at det er langt lettere at indkøre lidt ældre børn, da man kan forklare, at man kommer tilbage. Den problematik kæmper vi med herhjemme.

    SvarSlet